Projekt

Skjern Kristne Friskoles projektlæseplan

2005

Indholdsfortegnelse

Teorien bag projektarbejde

Projektarbejde trin for trin på SKF

Forslag til struktur og tidsplan for projektugen

Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse

Litteraturliste

Bilag 1 Konkret eksempel på 4-trinsraketten

Bilag 2 Udtryksformer

I projektmappen på lærerbiblioteket findes flere bilag, som er inddelt i følgende områder:

- Forslag til arbejdspapirer

- Forslag til logbogsark

- Bedømmelse af projektarbejdet

- Gode sider på nettet

Teorien bag projektarbejde

Projektarbejdet på Skjern Kristne Friskole skal ikke forstås som én bestemt undervisningsmetode, men ses som et pædagogisk arbejdsmønster. Det er et arbejdsmønster, som begynder i indskolingen og som via forskellige fokuspunkter og mål op gennem skoletiden, skal give eleverne redskaber til at arbejde undersøgende, fortolkende og vurderende i forhold til opstillede problemstillinger. Projektarbejdet må være et udtryk for en kultur, som både ses i projektugerne, men også i det daglige skolearbejde.

De 5 principper for projektarbejde

For at forstå projektarbejdets indhold og grundlag, er det vigtigt at komme omkring de fem principper for projektarbejde:

Problemorientering.
Produktorientering.
Fællesstyring.
Tværfaglighed, faglighed og faglig kvalitet.
Eksemplarisk indholdsvalg.

Princippet om problemorientering

I dette princip ligger nøglen til projektarbejdet. I projektarbejdet må der arbejdes med en problem-orientering, hvor eleverne arbejder med at belyse spørgsmål og søge svar på egne opstillede problemer. For at der kan være tale om en problemorientering, skal eleverne udover at søge faktaviden, også undersøge årsager til problemet, tage stilling, vurdere forklaringer, begrunde holdninger, perspektivere og give forslag til handlemuligheder.

Nedenfor ses en ”4-trinsraket”, som viser, at arbejdet med projektarbejdets problemstillinger må gå fra det beskrivende plan til det fortolkende og vurderende plan. Ingen af disse fire spørgsmåls-kategorier kan undværes, når vi arbejder med princippet for problemorientering.

    1. Faktaspørgsmål

     2. Forklaringsspørgsmål

     3. Vurderingsspørgsmål

     4. Handlingsspørgsmål

Se konkrete eksempler på bilag 1

Princippet om produktorientering

Når man taler om princippet for produktorientering i forbindelse med projektarbejde, vil det sige, at arbejdet med problemstillingen skal udmøntes i konkrete udtryk. Den viden, som eleverne har fået gennem arbejdet med problemstillingen, skal formidles og præsenteres for andre. Her gives der mulighed for at arbejde med mange forskellige udtryksformer (se bilag 2 s. 15). Det er vigtigt, at eleverne overvejer den bedste formidlingsform i forhold til den valgte problemstilling og den aktuelle målgruppe.

Gennem skoleforløbet gives eleverne på SKF redskaber, der gør dem i stand til at håndtere og udvælge den bedste formidlingsform jf. ”Projektarbejde trin for trin på SKF” s. 6.

Princippet for fællesstyringen

Princippet om fællesstyring rummer her flere samarbejdsaspekter. Det gælder både elevernes indbyrdes samarbejde og samarbejdet mellem elever og lærere. Hvis en problemorienterende projekt-opgave skal være horisontudvidende og føre til dybere forståelse for eleverne, må de undersøgende (eleverne) selv være engageret i problemet og selv være med til at styre undersøgelsesforløbet. Dette må ikke forveksles med en ensidig deltagerstyring, hvor eleverne arbejder alene, og hvor læreren kun ser til fra sidelinjen og har en konsulentfunktion. Dialogen mellem elever og lærere er bærende i princippet om fællesstyring. Elever og lærere arbejder sammen om projektet, hvor læreren – som vejleder – må være støttende og udfordrende uden at overtage styringen af selve projektforløbet.

Princippet for tværfaglighed, faglighed og faglig kvalitet

Arbejdet med problemstillingen må undersøges fra mange vinkler, for at det skaber fordybelse og nye perspektiver for eleverne. Det er problemstillingen, der er bestemmende for hvilken viden, hvilke teknikker og metoder, der giver en fyldestgørende belysning. Dette vil sjældent kunne opfyldes med ét enkelt fags indholdsområde. Derfor vil projektarbejdet oftest være baseret på tværfaglighed. Dette stiller krav til lærernes faglige overblik. Det er vigtigt, at lærerne indenfor deres fag er i stand til at rådgive og udfordre eleverne fagligt. De mest optimale forudsætninger for god, faglig vejledning opnås, hvis projektarbejdets lærerteam er sammensat af lærere med forskellige faglige kompetencer. Hermed tilgodeses den faglige kvalitet. Vi må dog være opmærksomme på de nye krav, der pointerer, at historie og samfundsfag skal indgå som fag i den afsluttende projektopgave for 9. kl.

Princippet om eksemplarisk indholdsvalg

Da ingen mennesker kan eller skal lære alt om alt, må der i skolen foretages nogle valg i forhold til undervisning. Disse valg må være eksemplariske for noget af det, man ikke når. Dvs. at det indhold, de metoder og arbejdsformer, man vælger at arbejde med, er af en sådan karakter og væsentlighed, at det kan være eksemplarisk for noget af det, man ikke når.

For at et indhold kan have eksemplarisk værdi, må man som lærer være med til at bringe elever-ne udenfor deres private interesseområder. Arbejdet med problemstillinger, må bringe dem uden for deres egen sfære, så de får ny viden om, ny forståelse og nye oplevelser af den verden, de lever i.

Det eksemplariske princip må have almen gyldighed.[1]

Disse 5 principper er sammen og i samspil karakteristiske for projektarbejde.

Det eksemplariske princip

Princippet om tværfaglighed, faglighed og faglig kvalitet

Princippet om problem-orientering

Princippet om produkt-orientering

Princippet om fællesstyring (elever og lærere)

Læseplan i projektarbejde

Læseplanen består både af ideer, men også af forpligtende områder. Det der markeres med fed er forpligtende områder, og det med kursiv forventes det at der undervises i på et tidspunkt i løbet af klassetrinnet.Resten er ideer og inspiration, som det enkelte projektteam må forholde sig til, ud fra teamet kendskab til eleverne.

For at bevare en naturlig progression i løbet af elevernes skoletid, er det nødvendigt at bygge oven på den viden eleverne allerede har, og samtidig give indsigt i forskellige typer af produkter og fremlæggelsesformer, sådan at den enkelte elev rustes til den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Vi foreslår, at man i 4.-7. kl. tænker ”Projektklar 1 og 2” med ind i danskårsplanen.

For at synliggøre hvad den enkelte elev lærer og samtidig gemme vigtige papirer som kan bruges i senere projektforløb, følger en porte folie den enkelte igennem hele skoleforløbet. (Ringbind med 10 faneblade)

Klasse	Problemformulering	Videnssøgning	Relevant litteratur	Forberedende undervisning	Emneforslag	Arbejdsform	Produkt (minimum krav)	Fremlæggelses-form	Logbog
Bh.kl.	Undre sig og stille spørgsmål	Brug af sanser, kigge i bøger, få besøg, være på besøg		Film, højtlæsning, kigge billeder og bøger, lære sange.	Bondegården Dyr – ikke kæledyr Transportmidler Kroppen Sanserne Årstiderne Kend din by	Klasseundervisning	Plane billeder	Ingen krav	En tegning hver dag
1.kl.				Film, højtlæsning, kigge billeder og bøger, lære sange.		Klasseundervisning + gruppearbejde	Rummelige figurer Klassens egen bog	Fortælle om deres arbejde	Afkrydsningssystem - fortrykt
2.kl.				Interview – øve sig i at stille spørgsmål	Min far	Individuel	Rapport (med tegning, fotos, skrevet i hånden)	Fortælle om deres arbejde/produkt	Færdigt skema til stikord
3.kl.	Stille spørgsmål og finde svar	Bøger, besøge/besøg af		Kulisser, rekvisitter, undervisning i drama	Cirkus Teatret Eventyr Stenalderen	Grupper og klassen	Drama/skuespil mm.	Opførelse af drama/skuespil	Færdigt skema til stikord
4.kl.	Stille spørgsmål og formulere dem på skrift	Bibliotek	Planche/collage s. 74 -77 i ”Udtryksformer” Bibliotekarer har materiale omkring biblioteksundervising	Biblioteksundervisning på SKF’s bibliotek. Planche eller collage som udtryksform	Andre lande Danmark	Grupper	Planche	Foredrag (forklare og præsentere)	Færdigt skema hvor eleverne selv formulerer

Evaluering

0.-1.kl.: Mundtlig evaluering på/sammen med klassen. 2.-4.kl.: Mundtlig evaluering med den enkelte eller med gruppen.

Klasse	Problemformulering	Videnssøgning	Relevant litteratur	Forberedende undervisning	Emneforslag	Arbejdsform	Produkt (minimum krav)	Fremlæggelses-form	Logbog
5.kl.	Øve sig i at stille åbne spørgsmål: f.eks. Hvorfor…når at… Er det sandt, at… Er det godt, at… Hvordan er det muligt, at… - og formulere dem skriftligt	Bibliotek, Internet, video	Om informationssøgning (i bøger). Kap. 2 i ”Projektklar? 1” Om interview s. 20-21 ”Udtryksformer”. Om at stille spørgsmål! Kap. 1 i ”Projektklar? 1” Om spørgeskema: s. 22-23 i ”Udtryksformer”.	Biblioteksundervisning på Skjern Bibliotek. Undervisning i interview af personer i nærmiljøet. Undervisning i at stille spørgsmål. Undervisning i spørgeskemaer Undervisning i foto. (teknik + opsætning)	Fritid Skjern ”Live”	Grupper	Rapport med egne billeder	Foredrag (forklare og præsentere) Illustrationer fra rapporten på OH	Færdigt skema hvor eleverne selv formulerer
6.kl.		Bibliotek, Internet, video, telefon	Om video og optagelse s. 60-69 i ”Udtryksformer”	Undervisning i at lave drejebog, optage og redigere film (Udstyr kan lejes/lånes på AU i Herning)	Anderledes ”Mig” Min ven	Grupper	Drejebog + film	Præsentere, forklare og begrunde	Færdigt skema hvor eleverne selv formulerer
7.kl.	Finde spørgsmål til firtrinsraketten (Fakta, forklaring, vurdering og handlingsspørgsmål) Forsøge at finde et spændingsfelt og formulere det som problemformulering	Bibliotek, Internet, video, aviser, personer	Om interview s. 20-21 ”Udtryksformer”. Om web-etik: www.emu.dk (søg efter web-etik www.skoda.emu.dk Om statistikker: s. 77-83 i ”Projekt samfundsfag”	Undervisning i interviewteknik, specielt telefoninterview Undervisning i kildekritik Artikelsøgning på nettet (SKODA) Undervisning i statistik	Katastrofer Anderledes Ung i Danmark At rejse Familien OL	Grupper	Multimediepræsentation (fx. PowerPoint)	Foredrag med udgangspunkt i PowerPoint præsentationen.	Færdigt skema hvor eleverne selv formulerer

SKODA: Undervisningsportal (Polfoto, Infomedie, Faktalink, forfatterweb m.m.)

Evaluering:

5.kl.: Mundtlig evaluering med den enkelte eller med gruppen.

6.-7.kl.: Både mundtlig evaluering + skriftlig evaluering i afkrydsningsform.

Klasse	Problemformulering	Videnssøgning	Relevant litteratur	Forberedende undervisning	Emneforslag	Arbejdsform	Produkt (minimum krav)	Fremlæggelses-form	Logbog
8.kl.	Ud fra et spændingsfelt, som relaterer til et overordnet emne, laves en problemformulering.	Bibliotek, Internet, video, aviser, personer	Filmen: ”Projektopgaven.” Ideer til kursusforløb: ”Projekt i dansk” Undervisning i gruppearbejde s. 91-96 i ”Projekt samfundsfag”	Kursusforløb som optakt (Relevante fag kommer med input til det overordnede emne jf. forslag til struktur og tidsplan)	De ti bud Frihed At sætte spor Den skæve verden Magt/afmagt Det gode liv Påvirkninger	Grupper	Valgfrit	Valgfrit, men gerne flere forskellige.	Logbog eller lignende som eleverne selv indretter efter behov. Eventuel elektronisk.
9.kl.						Valgfrit

Evaluering:

8.kl.: Både mundtlig evaluering + skriftlig evaluering i afkrydsningsform. I 8.kl. gives endvidere karakterer efter 13-skalaen

9.kl.: Der gives en mundtlig evaluering og en skriftlig udtalelse med en karakter efter 13-skalaen ifølge bekendtgørelsen.

Forslag til struktur og tidsplan for projektugen

Et forslag til strukturering af projektarbejdet – hovedsageligt på de ældste klassetrin, men der kan også hentes inspiration til indskolingen og mellemtrinnet.

Forslag til metoder

Tidsforbrug på klassen

Fastlæggelse af overemnet

Overemnet fastlægges af klasselærer (evt. klasseteam) inden årets begyndelse, så det er muligt at tænke emnet ind i årsplanen i de relevante fag.

Klasselærer, hist. og samfundfagslærer, klassens øvrige faglærere.

Når man planlægger emnet, er det vigtigt, at lave aftaler om den overordnede tidsramme og arbejdsfordelingen mellem faglærerne.

3 – 4 ugers kursus i projektets overordnede emne. Her er det godt at ind-drage så mange fag som muligt, så eleverne får inspiration fra mange sider, brug eventuelt gæstelærere.

Dansk, historie, samfundsfag.

Klassens øvrige fag.

Her vælger lærerne hvor mange timer, kurset skal strække sig over.

Fælles brainstorm ud fra det overordnede emne

Min. 4 uger før projektugen præsenteres eleverne for det overordnede emne. Eleverne laver en brainstorm (evt. i mindre grupper), og der samles op på klassen. Nu har klassen en oversigt over alle de delemner, der kan arbejdes med i projektugen.

Dansk, historie, samfundsfag.

Dette skal ske min. 3 uger før selve projektugen. Man kan gribe denne proces an på mange måder. Her er nogle forslag:

Lodtrækning/ønsker: Her er det læreren, der har det sidste ord for, hvordan grupperne sammensættes.

Selvvalg: Eleverne vælger selv, hvem de vil være sammen med. Klassen har et fælles ansvar for, at alle er med i en gruppe.

Emnevalg: Her skal eleverne danne grupper ud fra det emne, de har mest lyst til at arbejde med.

Klasselærer og hist/ samfundsfagslærer samarbejder om dette.

Denne proces kan foregå i hist/samf.-timerne i 8. og 9. kl.

Læreren skønner, om denne tidsramme er mulig ud fra klassens sammensætning.

Forslag til metoder

Tidsforbrug på klassen

Når grupperne er dannet, skal de beslutte, hvilket delemne de vil arbejde med. Det er en fordel, hvis grupperne har mulighed for at blive inspireret og søge viden på bibliotek, Internet, gennem artikler og medier i denne fase.

Kan foregår både i dansk, historie og samfundsfag.

Vidensindsamling

Det er en fordel, hvis denne proces kan begynde 2 – 3 uger før selve projektugen. Her er det vigtigt, at eleverne kender mulighederne for at søge, så de får deres viden fra mange forskellige medier. Eleverne skal lære, at de selv har et stort ansvar for at indsamle viden. Det er også en god ide at få lavet aftaler fx i forbindelse med besøg, interview osv.

Dansk, historie og samfundsfag. Dette

område kan man med fordel have arbejdet med i hist/samfundsfag tidligere på året.

Min. 2 timer på klassen.

Problemformulering

I denne fase handler det om, at gruppen stiller mange undrende spørgsmål.

Problemformuleringen skal indeholde et spændingsfelt. (Se bilag s. 14 Her er forslag til forskellige måder at lave en problemformulering på.)

Problemformuleringen udarbejdes og underskrives af gruppen og dens vejleder.

Dansk, historie, samfundsfag. I fag, hvor vejlederen er tilstede.

Ca. 2 - 4 timer på klassen. Denne proces er svær at sætte en tidsramme på.

Det afsluttende arbejde med indsamling og bearbejdning af informationer, færdiggørelse af produkt, og forberedelse af det samlede arbejde. Eleverne skal før selve ugen gøres bekendt med, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen.

Historie og sam-fundsfag skal indgå som centrale stof-

5 sammenhængende dage med efterfølgende fremlæggelse.

(jf. den nye bekendtgø.)

Kan foregå både i gruppen og på klassen. Eleverne evaluerer deres egen indsats, og lærere og klassen evaluerer projektet i sin helhed. Se ”Projektarbejde trin for trin på SKF” under de enkelte klasser.

Dansk, historie og samfundsfag. Evt. de fag, som også har været inddraget.

Evaluering af den skriftlige bedømmelse

Læreren uddeler bedømmelsen og giver kommentarer. Derefter evaluerer vejleder og gruppe gruppens arbejde med udgangspunkt i bedømmelsen.

Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse

I medfør af § 13, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19. maj 2004 og lov nr. 477 af 9. juni 2004, fastsættes:

§ 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave, der i væsentligt omfang inddrager emner fra både samfundsfag og historie.

Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling.

§ 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, der inddrager emner fra både samfundsfag og historie og er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler.

Stk. 2. Det overordnede emne skal lægge op til formulering af delemner, der i væsentligt omfang inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra både samfundsfag og historie, og som giver udfordringer til hele elevgruppen.

§ 3.Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelle andre lærere vejleder under hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven.

Stk. 2. Lærernes vejledning skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens § 18 med hensyn til

1) indkredsning af problemstillingen,

2) afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til problemstillingen,

3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer,

4) valg og brug af indhold og metoder,

5) valg og brug af kilder og materialer,

6) valg og brug af udtryksform,

7) fremstilling af produkt og

8) tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen.

§ 4. Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen, jf. § 7.

§ 5. Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest 1 uge, før de skriftlige prøver finder sted.

§ 6.Projektopgaven skal resultere i en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som skolen kan stille til rådighed.

§ 7.Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og med en karakter.

Stk. 2. Den skriftlige udtalelse og karakteren gives ud fra en vurdering af

1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder og vise overblik over centrale stofområder inden for både samfundsfag og historie samt andre fag, der indgår i opgaven,

2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens bidrag til planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet,

3) fremlæggelsen, herunder produktet og elevens formidlingsform,

4) sammenhængen mellem den valgte problemstilling og det faglige indhold, elevens arbejdsproces, produktet og formidlingen heraf.

Stk. 3. En samlet vurdering af de fire områder ligger til grund for både den skriftlige udtalelse og karakteren.

§ 8.Senest den 1. juni skal eleven meddele skolen, om udtalelsen og/eller karakteren skal påføres afgangsbeviset.

§ 9. Skolens leder er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende bestemmelser.

Stk. 2. Skolens leder beslutter i tilfælde af en elevs sygdom eller andet fravær, om denne skal gives mulighed for at afvikle arbejdet uden for det af skolen fastsatte tidsrum for afvikling af projektopgaven.

§ 10.Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen f.eks. i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 496 af 31. maj 2000 om projektopgaven i 9. klasse.

Undervisningsministeriet, den 13. december 2004

Uffe Toudal Pedersen
Styrelseschef

Følgende titler forefindes på skolens lærerbibliotek

Projektopgaven – lavet af elever til elever, undervisningsministeriet, lærerbibliotek

Udtryksformer, Signe Holm-Larsen, Karin Larsen og William Splidsboel. Alinea 1999

Projektklar? 1 (4.-5. klasse), Betty Folino og Christina Hellensberg, Gyldendal, 2004, lærerbibliotek

Projektklar? 1 – lærervejledning, Betty Folino og Christina Hellensberg, Gyldendal, 2004, lærerbibliotek

Projektklar? 2 (6.-7.klasse), Betty Folino og Christina Hellensberg, Gyldendal, 2004, lærerbibliotek

Projekt i dansk, Lise Ammitzbøll og Karen Dinesen, dansklærerforeningen, 2003, lærerbibliotek

Projekt i dansk, lærervejledning, Lise Ammitzbøll og Karen Dinesen, dansklærerforeningen, 2003, lærerbibliotek

Projekt i dansk, elevhæfte, Lise Ammitzbøll og Karen Dinesen, dansklærerforeningen, 2003, lærerbibliotek

Projektarbejde – om projektarbejde og projektopgaven i folkeskolens ældste klasser, Hans Kjær og Stig Rimhoff. Dafolo Forlag 1994.

Litteratur om projektarbejde

En projektarbejdsbog, Hans Jørgen Kristensen. Undervisningsministeriet

[1] Inspireret af : ”En projektarbejdsbog – fra 100 udviklingsarbejder om projektarbejde” af Hans Jørgen Kristensen, UVM - Folkeskoleafdelingen 1997. ”Projektarbejde i hele skoleforløbet” af Kjeld Resen og Birgitte Stenz. Uddrag fra ”Introduktion til undervisning” 2003.

Indhold	Forslag til metoder	Fag	Tidsforbrug på klassen
Fastlæggelse af overemnet	Overemnet fastlægges af klasselærer (evt. klasseteam) inden årets begyndelse, så det er muligt at tænke emnet ind i årsplanen i de relevante fag.	Klasselærer, hist. og samfundfagslærer, klassens øvrige faglærere.	Når man planlægger emnet, er det vigtigt, at lave aftaler om den overordnede tidsramme og arbejdsfordelingen mellem faglærerne.
Kursus	3 – 4 ugers kursus i projektets overordnede emne. Her er det godt at ind-drage så mange fag som muligt, så eleverne får inspiration fra mange sider, brug eventuelt gæstelærere.	Dansk, historie, samfundsfag. Klassens øvrige fag.	Her vælger lærerne hvor mange timer, kurset skal strække sig over.
Fælles brainstorm ud fra det overordnede emne	Min. 4 uger før projektugen præsenteres eleverne for det overordnede emne. Eleverne laver en brainstorm (evt. i mindre grupper), og der samles op på klassen. Nu har klassen en oversigt over alle de delemner, der kan arbejdes med i projektugen.	Dansk, historie, samfundsfag.	1 – 2 timer.
Gruppedannelse	Dette skal ske min. 3 uger før selve projektugen. Man kan gribe denne proces an på mange måder. Her er nogle forslag: Lodtrækning/ønsker: Her er det læreren, der har det sidste ord for, hvordan grupperne sammensættes. Selvvalg: Eleverne vælger selv, hvem de vil være sammen med. Klassen har et fælles ansvar for, at alle er med i en gruppe. Emnevalg: Her skal eleverne danne grupper ud fra det emne, de har mest lyst til at arbejde med.	Klasselærer og hist/ samfundsfagslærer samarbejder om dette.	1 – 2 timer. Denne proces kan foregå i hist/samf.-timerne i 8. og 9. kl. Læreren skønner, om denne tidsramme er mulig ud fra klassens sammensætning.